Dagens [salme] 06.juni: Brud lops digt

Denne sangen kom meg i tanke her om dagen- og må dermed deles. Hvem har vel ikke som barn hørt om Fiskervisa? Når en siden leser den i sin helhet, så handler den vel like mye om noe heeelt annet. Les- og fryd deg. Denne tar jeg med fordi den kristne moralarven og ikke minst nytteverdien ( f.eks i bordverset)  gjerne kan trekkes fram. Jeg kommenterer mer under siste strofe..

BRUDLOPS DIGT TIL RASMUS ANGELL I NORDLANDENE AF PETER DASS.

Det hender sig ofte
Een Mand paa sin Tofte
      Har sat sig i Baad,
Og Sidet i Slimme
Saa mangen en Time
      Mens intet har faad.

Med møye tit stræfvis
Tit kastet forgiæfvis
      Det Snøre for Bor,
Det er ey hvers lykke
En Flyndre at røkke
      Med Angel og Snor.

Thi Flyndren som Laxen,
Hun bider ey straxen,
      Gemeenlig er Seen.
Jeg kiender de Drenge
Der Slimet har lenge,
      Fik aldrig et Been.

Men Rasmus vor Frende
Sin Angel kand vende
      Med bedre Profit;
Hand kastet ud afnet
Drog straxen i Fafnet
      Den Smucke Judith.

Hand skufvet ud Baaden,
Og Gud gaf ham Naaden
      At hitte det Støe,
Hvor hand der alleene
Opdrog en Sirene
      Ved Dønnen den Øe.
Sirenen var yndig,
Og Fiskeren skyndig,
      Thi løktest det Snart;
Hand passede tiden:
Der andre kom siden,
      Da var det alt klart.

Gud veed vel at skikke,
Thi kunde mand ikke
      Forhindre det Kast.
Naar Sagen er ærlig,
Og Hiertet er kiærlig,
      Da staar mand vel fast.

Naar Snøren er rundet
Og Senket til Bundet,
      Staar lykken hos Gud.
Hand giver ey Skarnet,
Kast derfore Garnet
      I Jesu Nafn ud!

Han veed vel at lafve,
Hvad Fisk den skal have,
      Som gaar paa hans Vey;
Lad Snorre den Pibe,
Lad Skurre den Vibe,
      Det skader dig ey.
Slaa Seylet til Masten,
Lad Datter til Casten
      I Vængen indgaa!
Sæt Jesus ved roret!
Dit Skib ey forloret
      Skal Hafnen opnaae.

Lad Seiglet staa vundet,
Stefn lige til Sundet,
      Aagvigen du faar;
Leg op der din Smakke
Og Gud skal du Takke
      For Reisen det aar.

Gud Signe din Angel,
At den ey har mangel
      Paa Taarsk eller Skrey!
Gif Fisken af Floden,
Gud fylde dragnoden
      Med lefrede Sey.

Gud give Dig nøtte
Med Melk i din Bøtte,
      Med Øl i dit Krus,
Men viin i din Flaske,
Med Sild i din maske,
      Med Brød i dit Huus.

Lev vel med din Mage,
Lev alle din' dage
      Retskaffen og From!
Og lev saa paa Dønen,
Du nyde kan Lønen,
      Naar Tiden er om.

Din dydefuld' Dame
Forønskes det samme
      Med all sine smaa,
De maatte tillige
I dyden opstiige
      Som Palmer at staa!
Jer Brøllup vi drikke
Og glemmer dog ikke
      At giøre Gud skiel.
For hvis vi her nyder
Min Sang jeg afbryder
      Og Siger Far vel.

**************

Og hvem er så den smucke Judith? Fruen var intet mindre enn Petter Dass' svigersøster, som hadde vært gift med hans bror Benjamin Dass. Fruen var enke- og slik Petter Dass beskriver det- et lett bytte for Rasmus Angel. At Angel i neste vers drar opp en sirene (ei ung jomfru) ved Dønna, og "hun lar seg fange", kommer som en like stor selvfølgelighet. Om sirenen er et bilde på Judith eller en annen vites ikke. ( Men siden hun hadde vært gift før er jeg tilbøyelig til å tolke dette til det siste).

Petter Dass har skrevet flere av disse lystige visene- som ofte har dobbeltbunn. De har en religiøs side- men også en lystig og skjemtende verdslig side.

Jeg forundres ikke over at Angel's frierferd sammsnliknes med en fisketur. Ei heller med sirenen ( jomfruen) ved Dønna. Det jeg blir mest forundret over - og som jeg ikke helt klarer å trekke linje til hverken Nordlandskyst, bryllup eller fiskeri-sammenlikningsgrunnlaget, er palmene i nest siste vers. Han ønsker at Judith og hennes små en gang i dyden skal oppstå- som palmer.